Bliv belønnet, når du affaldssorterer vores emballage

Med Bower, der er en app-baseret pantordning til emballage, giver vi dig nu en belønning, når du genanvender vores emballage.

Du får point, som enten kan bruges til at få rabat på din næste ordre, eller som kan omveksles til penge, der kan udbetales eller doneres til velgørenhed.

Hvor downloader man Bower?

Du kan downloade Bower til både iOS og Android.

Her er link til App Store, og her er link til Google Play.

Hvordan bruger man Bower?

Du kan bruge Bower på to måder - følg eksemplerne nedenfor.

Scan derhjemme

1. Scan produktets stregkode med Bower. Scanner du flere forskellige emballagetyper, så sørg for at affaldssortere derhjemme. Panten er nu lagt i din pantbeholder i appen - klar til at blive pantet, når du er ved din affaldsstation.

2. Find din nærmeste affaldsstation i appen, eller tilmeld nemt din private affaldsstation i Bower.

3. Gå til stationen, åbn appen og bekræft, at du er i nærheden af ​​en affaldsstation.

4. Bliv belønnet med point (eller penge) direkte i appen. Du kan også se, hvor meget CO2 du nu har sparet kloden for.

Scan ved affaldsstationen

1. Find din nærmeste affaldsstation i appen, eller tilmeld nemt din private affaldsstation i Bower.

2. Gå til stationen, åbn appen og bekræft, at du er i nærheden af ​​en affaldsstation.

3. Scan produktets stregkode. Affaldssorter herefter emballagen i den rigtige beholder.

4. Bliv belønnet med point (eller penge) direkte i appen. Du kan også se, hvor meget CO2 du nu har sparet kloden for.

Hvilken belønning får man?

Du får point, hver gang du panter vores emballage. Dine point kan indløses til værdikuponer, så du får rabat, næste gang du køber vores produkter. Du kan også vælge at indløse dine point til penge, som du enten kan få udbetalt til din bankkonto eller donere til velgørenhed.

Betaler man selv for panten?

Nej, det gør du ikke. Prisen på vores produkter er den samme som altid. Vi betaler et årligt beløb til Bower, som dækker alle omkostninger.